Hvilke elektronikprodukter falder under ESPR?

Hvad du konkret skal gøre

Hvad der forventes af dig

ESPR (Forordning (EU) 2024/1781) er en rammeforordning. Det betyder, at artikel 1 fastlægger anvendelsesområdet i vid forstand — næsten alle fysiske produkter, der bringes på EU-markedet, kan blive påvirket af den — men at forordningen selv endnu ikke angiver, hvilke krav der gælder for hvilket produkt. Denne konkretisering kommer pr. produktgruppe via separate delegerede retsakter. For elektronikbranchen er det på nuværende tidspunkt endnu ikke konkret: der er endnu ikke offentliggjort en delegeret retsakt, der angiver, at en vaskemaskine, en router eller en bærbar computer skal have et produktpas fra en bestemt dato. Det, der dog allerede kan udledes af teksten, er brugbart til nu allerede at undersøge, om et produkt falder inden for forordningens målgruppe.

Undersøge, om produktet er et "produkt" i henhold til ESPR

Artikel 2 i ESPR (Forordning (EU) 2024/1781) definerer, hvad der tæller som produkt inden for denne forordning. For en virksomhed med 10 til 100 medarbejdere betyder det i praksis, at det er hensigtsmæssigt at gennemgå eget sortiment ud fra denne definition i stedet for at vente på en liste over produktnavne. Et delt spørgsmål, der ofte dukker op i den forbindelse, vedrører den præcise afgrænsning pr. apparattype; det spørgsmål kommer tilbage på gælder det digitale produktpas for min elektronik?.

Skelne mellem rammen og produktspecifikke regler

Fordi ESPR selv ikke stiller konkrete krav pr. produktgruppe, er det vigtigt for en virksomhed at forstå, at "at falde ind under ESPR" ikke automatisk betyder, at der allerede er en forpligtelse. Den forpligtelse opstår først med en delegeret retsakt for den specifikke produktgruppe. Hvad dette instrument præcist er, og hvorfor indholdet af det er bestemmende for, hvad en virksomhed i sidste ende skal gøre, er forklaret på hvad er en delegeret retsakt, og hvorfor bestemmer den, hvad jeg skal gøre?

Tage højde for forskelle mellem underkategorier

Inden for "elektronik og ICT" er der et bredt udvalg af produkter: fra småt forbrugerudstyr til store husholdningsapparater. ESPR giver plads til at stille forskellige krav pr. underkategori, og ESPR-arbejdsplanen bekræfter denne tilgang pr. produktgruppe. For en virksomhed, der driver flere produktlinjer, betyder det, at den ene linje kan få at gøre med andre krav og tidligere end den anden. Baggrund for, hvorfor denne skelnen foretages, står på hvorfor gælder der forskellige regler pr. apparattype?

Påpege, når et apparat indeholder et batteri

Mange elektronik-apparater har et indbygget eller løst batteri. Batterilovgivningen forløber via en anden vej end ESPR, og det kan give anledning til spørgsmål om, hvorvidt der skal være ét eller to produktpas for det samme apparat. Det er brugbart at kortlægge tidligt, selv om dette emne strengt taget ikke er en del af spørgsmålet "hvad falder det ind under", da det dog direkte berører spørgsmålet om, hvilke produktgrupper en virksomhed skal have øje på.

Hvor det går galt i praksis

Et tilbagevendende mønster er, at en virksomhed forudsætter, at ESPR "endnu ikke gælder" fordi der endnu ikke er offentliggjort en delegeret retsakt for virksomhedens egen produktgruppe, og fastlægger derfor slet ikke noget. Rammeartiklen og definitionerne i forordningen gælder dog allerede, og det er det grundlag, som en fremtidig delegeret retsakt tilføjes til — ikke noget, der først falder ned fra himlen dengang.

En anden situation er, at en virksomhed klassificerer et produkt som "ikke elektronik", fordi det ikke trækker strøm fra stikkontakten, mens definitionen i artikel 2 kan være bredere end kun udstyr med en stik. Batteridrevne apparater og apparater med kun et genopladeligt batteri kan muligvis også falde derunder, hvilket let overses ved en første vurdering.

En tredje fælde er at sidestille "elektronik" som bred branche med ét sæt regler, mens arbejdsplanens opbygning udgår fra separate delegerede handlinger pr. underkategori. En virksomhed, der sælger både små apparater og hvidevarer, risikerer at antage, at én vurdering for hele sortimentet er tilstrækkelig.

En fjerde situation er, at virksomheder blander spørgsmålet "falder mit produkt herunder" sammen med spørgsmålet "skal jeg allerede gøre noget". Det første er et spørgsmål om anvendelsesområde ifølge artikel 1 og definitionerne i artikel 2; det andet afhænger af, hvorvidt og hvornår der er fastsat en delegeret handeling for den pågældende produktgruppe. Hvis man blander disse to spørgsmål sammen, drager man nogle gange den konklusion, at der ikke er noget at gøre ved det, mens det er bedre at besvare begge spørgsmål hver for sig.

Endelig ser mindre virksomheder rammeforordningen nogle gange som noget, der kun rammer store producenter. ESPR skelner ikke i anvendelsesområdet efter virksomhedsstørrelse; hvad der kan have anderledes konsekvenser for mindre virksomheder, ligger i eventuelle undtagelser, der først fastsættes i en delegeret handeling. Det spørgsmål behandles under gælder produktpasset også for små virksomheder?

Hvad du kan dokumentere

• En oversigt over eget produktsortiment, inddelt efter definitionen af "produkt" i artikel 2 i ESPR (Forordning (EU) 2024/1781), så det er klart, hvilke produktlinjer der muligvis falder inden for forordningens målgruppe.
• En note pr. produktlinje om den underkategori, som den falder ind under inden for elektronik og IKT, med henvisning til ESPR-arbejdsplanen, som forberedelse til det tidspunkt, hvor en delegeret handeling for den underkategori bliver offentliggjort.
• En kort note om, hvilke produkter der indeholder et batteri, som grundlag for den senere vurdering af, om der er sammenfald med batterireglerne.
• En fast aftale om, hvem inden for virksomheden, der følger offentliggørelsen af nye delegerede handlinger, og på hvilket tidspunkt denne person genanvender produktoversigten.
• En log over vurderingsmomenterne selv: hvornår er sortimentet sidst blevet vurderet op imod ESPR-definitionerne, og hvilken konklusion blev trukket deraf. Det gør det på et senere tidspunkt klart, hvordan ens egen vurdering er bygget op.

For bredere baggrund om, hvad der indholdsmæssigt ændrer sig for branchen som helhed, og om det tidspunkt, hvor de første konkrete forpligtelser forventes, er det hvad ændrer ESPR for elektronikbranchen? og hvornår bliver produktpasset obligatorisk for elektronik? nyttig som yderligere læsning.