elektropas.com

Hvilke gegevens skal jeg bede min elektronikleverandør om?

Deres leverandør leverer byggesten til passet

De oplysninger, der indgår i det digitale produktpas, er i deres essens de samme oplysninger, der allerede findes et eller andet sted i forsyningskæden: materialsammensætning, stoffer af bekymring, oplysninger om reparation og bæredygtighed samt oplysninger, hvormed produktet entydigt kan identificeres. Den, der som importør, samler eller mærkeindehaver bringer et produkt på EU-markedet, er ansvarlig for passet, men har normalt ikke selv disse oplysninger — de ligger hos producenten af komponenter eller slutproduktet længere nede i kæden. Artikel 38 i ESPR (Forordning (EU) 2024/1781) pålægger aktører i forsyningskæden pligten til at videregive de oplysninger, der er nødvendige for overholdelse, til den, der har ret til dem. I praksis betyder det, at en leverandør kan blive spurgt om netop de oplysninger, som artikel 10 i ESPR nævner for passet, så snart det for produktkategorien er fastslået, hvilke oplysninger det konkret drejer sig om.

For hvem dette gælder, og for hvem endnu ikke

Denne pligt påvirker aktører inden for EU-forsyningskæden for produkter, der falder under en delegeret retsakt fra ESPR: producenter, importører, distributører, bemyndigede repræsentanter og udbydere af opfyldelsestjenester. For elektronik og IKT-apparater er det på nuværende tidspunkt ikke tilfældet — der er endnu ikke offentliggjort en delegeret retsakt, der fastslår, hvilke oplysninger denne kategori præcist skal indeholde i passet. Det betyder, at pligten i artikel 38 på nuværende tidspunkt endnu ikke kan håndhæves for denne sektor, og at en leverandør ikke kan stilles til ansvar for et datasæt, der endnu ikke eksisterer. Det betyder heller ikke, at der intet at gøre er: strukturen for pligten er allerede fastsat, kun indholdet pr. kategori endnu ikke. For produktkategorier, for hvilke der allerede er fastsat en delegeret retsakt, gælder pligten i fuldt omfang.

Datoen er endnu ikke fastsat

Der er ingen fast dato for, hvornår kravet om leverandøroplysninger for elektronik bliver obligatorisk. ESPR-arbejdsplanen 2025-2030 nævner elektronik og IKT-apparater som kategori, pr. delkategori, med delegerede retsakter, der forventes fra 2027 og frem. Det er en forventning fra arbejdsplanen, ikke en tilsagn om en konkret dato for et specifikt produkt. Indtil en delegeret retsakt for egen delkategori er offentliggjort, gælder de almindelige bestemmelser i ESPR som ramme, men den detaljerede liste over obligatoriske oplysninger, som et konkret anmodning til en leverandør kunne baseres på, mangler. Så snart denne retsakt vises, opdateres datoen og indholdet her.

Hvad dette betyder for fremgangsmåden

Den rækkefølge, hvori dette normalt håndteres, starter med at kontrollere ens egen position: hvilken delkategori af elektronik eller IKT-udstyr produktet vedrører, og om der allerede er offentliggjort en delegeret retsakt for det. Så længe det ikke er tilfældet, er en detaljeret dataforespørgsel hos en leverandør endnu ikke relevant, men en inventar over det, der allerede findes, er værdifuldt. Et andet trin er at kontrollere, hvilke oplysninger leverandøren allerede opretholder rutinemæssigt: styklister, sikkerhedsdatablad, testrapporter, certifikater vedrørende bekymringstoffer og dokumentation om reparation eller demontering. Et tredje trin er at kontrollere, om produktet eller komponenterne allerede har en entydig identifikation — et serienummer, batchkode eller lignende kendetegn — da passet skal være knyttet til det. Et fjerde trin er at fastslå dette kontraktligt: hvem leverer hvilken del af dataene, i hvilket format, og hvordan sikres det, at disse data forbliver opdateret i hele perioden, hvor passet skal være tilgængeligt. Da et pas normalt skal være tilgængeligt i en længere periode efter offentliggørelsen af den relevante retsakt, er det praktisk at aftale med leverandører, at data også kan anmodes efter den første levering, for eksempel ved en ændring i sammensætningen eller en supplerende test.

Hvor dette følger fra: artikel 38 og artikel 10 i ESPR

Forpligtelsen til at videregive oplysninger i forsyningskæden fremgår af artikel 38 i ESPR (Forordning (EU) 2024/1781). Den artikel henvender sig til aktører i forsyningskæden og forpligter dem til at give relevante oplysninger til den, som er ansvarlig for overholdelsen af produktkravene. Hvilke oplysninger det konkret drejer sig om, følger af artikel 10 i ESPR, som fastlægger kravene til selve det digitale produktpas: den type data, som et pas skal indeholde, og hvordan disse data skal være tilgængelige. Begge artikler bliver først konkrete for et produkt, når den delegerede retsakt for den pågældende produktkategori vedtages; denne retsakt specificerer, hvad der konkret er obligatorisk for elektronik eller en delkategori heraf.

Hvad skal du gøre nu

Virksomheder, der allerede arbejder med leverandører, kan uden at vente på den delegerede retsakt allerede kort lægge, hvilke data om materialer, stoffer og reparation, der allerede findes, og hvor manglerne er. Det sparer tid, når retsakten for ens egen delkategori offentliggøres, og forpligtelsen bliver konkret. Denne side opdateres, når den relevante delegerede retsakt er offentliggjort.

Hvad dette er baseret på

Selve forordningen findes på EUR-Lex. Vi henviser til hver påstand; du skal ikke tro os blot.

Hvad du konkret skal gøre

Hvad der forventes af dig

Når en virksomhed køber elektronik eller ICT-apparater hos en leverandør, har virksomheden selv det ultimative ansvar for det digitale produktpasport, der skal følge produktet. Artikel 38 i ESPR (Forordning (EU) 2024/1781) fastsætter, at aktører i forsyningskæden skal stille hinanden til rådighed de data, der er nødvendige for at overholde forordningen. I praksis fungerer det således, at leverandøren bliver bedt om bestemte oplysninger, og man skal kunne forklare hvorfor.

De data, der skal udfylde pasportets indhold

Artikel 10 i ESPR beskriver, hvilken type information et produktpasport skal kunne indeholde: blandt andet data om sammensætning, materialeherkomst, reparations- og genanvendelsesmuligheder samt tekniske karakteristika, som udfyldes pr. produktgruppe via en delegeret retsakt. For en virksomhed med 10 til 100 medarbejdere betyder det, at leverandøren bliver bedt om at levere præcis de data, der er relevante for virksomhedens egen produktkategori — ikke en generel produktbeskrivelse, men de specifikke datapunkter, som den fremtidige regulering for denne kategori fastsætter. Hvilke datapunkter det er præcist, varierer pr. produktgruppe og fastsættes i en delegeret retsakt; så længe denne endnu ikke foreligger, er det klogt at inventarisere, hvilke data leverandøren i forvejen registrerer.

Data, der er korrekte på leveringstidspunktet

Det er ikke tilstrækkeligt, at en leverandør engang har leveret data; data skal stemme overens med det produkt, der faktisk leveres. For en mellemstor virksomhed betyder det, at der skal være en fast procedure for at kontrollere, om det, leverandøren anfører, svarer til praksis — især når et produkt består af flere dele fra forskellige underleverandører. Hvordan denne kontrol praktisk gennemføres, er beskrevet i hvordan kontrollerer jeg, om min leverandørs oplysninger er korrekte.

Data, der forbliver tilgængelige længere nede i kæden

Artikel 38 handler ikke kun om selve data, men også om, at andre aktører i forsyningskæden skal kunne stole på, at informationen forbliver tilgængelig. For en virksomhed, der selv leverer til en næste part — en grossist, en montagevirksomhed — betyder det, at virksomhedens egen leverandør bliver bedt om ikke blot at levere data, men også at oplyse, hvor længe og på hvilken måde disse data forbliver aktuelle og opfyldelige.

Data vedrørende dele, der ikke kommer direkte fra leverandøren

En leverandør henter ofte selv dele fra tredjepart. For en importør eller producent er det praktisk relevant at vide, om leverandøren selv styrer denne underlevering, og om data om underleverandører indgår i det, der bliver bedt om. Dette er et af de punkter, hvor oversigten pr. produktkategori oftest bliver uklarest, især hvis ikke forudaftalt, hvem der leverer hvilke data; se skal min underleverandør også levere produktpasdata.

Hvor det går galt i praksis

Et antal situationer dukker op igen og igen i praksis hos virksomheder, der for første gang anmoder deres leverandør om data.

Leverandøren leverer ufuldstændige data. Ofte sendes kun det, der allerede findes — et teknisk datablad, en overensstemmelseserklæring — uden at det svarer til, hvad pasportets specifikt kræver.

Data leveres engangs og vedligeholdes ikke herefter. En produktændring hos leverandøren, for eksempel en anden underleverandør for en del, bliver ikke automatisk meddelt til den part, der samler pasportets data.

Der er ingen kontraktlig aftale om, hvem der leverer hvilke data. Ved en uenighed — eller bare ved uklarhed — viser det sig, at der aldrig er fastsat, hvem der er ansvarlig for hvilken del af informationen.

Sammensætningen varierer pr. batch eller levering, uden at det på forhånd er aftalt, hvordan dette håndteres i dataene. Dette gælder især ved råstoffer eller dele, der ikke kommer fra én kilde; se mit produkt varierer per batch hvordan udfylder jeg så passet.

Flere leverandører leverer samme del, med forskellige data eller et forskelligt detaljniveau, uden at det er aftalt, hvordan disse data sammen danner ét paspoort; se flere leverandører til et produkt.

Hvad du kan dokumentere

For at undgå at anmodninger om data fra leverandøren hver gang kræver improvisation, er det praktisk at fastlægge en række punkter — enten som et særskilt dokument eller som en del af eksisterende indkøbsaftaler.

  • En liste over de datapunkter, der anmodes om pr. produktkategoribaseret på, hvad artikel 10 i ESPR beskriver for den pågældende kategori, så leverandøren ved, hvad der konkret forventes.
  • En aftale om opdatering af data, herunder tidspunktet for, hvornår leverandøren skal meddele en ændring i produktet.
  • En kontraktlig bestemmelse om levering af pasportdata, indeholdt i selve indkøbskontrakten i stedet for i løs korrespondance; se hvordan fastlægger jeg leveringen af pasportoplysninger i min indkøbskontrakt.
  • En fast arbejdsgang for kontrol af de leverede data, således at afvigelser mellem det angivne og det, der faktisk leveres, opdages i tide.
  • Aftaler om underleverandører og sub-leverandører, især hvem der leverer hvilken del af dataene, når en leverandør ikke selv producerer alle komponenter.
  • En procedure for det tilfælde, at leverandøren ikke eller kun ufuldstændigt leverer, herunder et eskalationstrin; se min leverandør leverer ikke dataene — hvad kan jeg gøre.

For virksomheder, der importerer elektronik fra uden for EU, kommer der et ekstra lag til: rollen som importør i forsyningskæden medfører egne forpligtelser, der går ud over blot at videregive data fra en ikke-europæisk producent; dette beskrives særskilt i hvad betyder produktpasset, hvis jeg importerer elektronik fra uden for Det Europæiske Unionen.

Hvad der hele tiden mangler her, er ikke så meget viljen til at levere data, men snarere en fast struktur, hvor det på forhånd er fastlagt, hvilke data, i hvilken form og på hvilket tidspunkt, der forventes. Den struktur er netop hvad en indkøbskontrakt eller en fast skabelon til dataanmodning kan tilbyde, og det forhindrer, at spørgsmålet "hvad skal jeg anmode min leverandør om" bliver genopfundet ved hvert nyt produkt.

Dette er ingen juridisk rådgivning. Denne side giver generel information om de regler, som denne platform handler om. Vi kender din situation ikke. Ved tvivl om din egen situation bør du konsultere en jurist eller den relevante tilsynsmyndighed.

Skrevet med AI baseret på ovenstående kilder, kontrolleret af en person den 2026-08-22. Stemmer der noget ikke? Lad os vide — rettelser får prioritet.