Min leverandør leverer ikke gegevens — hvad kan jeg gøre?
Artikel 38 giver ankerpunktet, ikke garantien
Ja, der er et lovligt grundlag for at kræve data hos en leverandør: artikel 38 i ESPR (Forordning (EU) 2024/1781) forpligter aktører i forsyningskæden til at give oplysninger, der er nødvendige for at opfylde forordningens krav, herunder data til det digitale produktpas. Det betyder ikke, at dataene kommer automatisk, når man anmoder om dem. Forordningen lægger pligten hos leverandøren, men ansvaret for selve passet ligger stadig hos producenten eller importøren, ifølge artikel 27 i samme forordning. Med andre ord: artikel 38 er argumentet for at kunne anmode om data, men det ændrer ikke på, hvem der kan gøres ansvarlig, hvis passet til sidst ikke kommer. Hvis man er afhængig af en underleverandør for vigtige data, er det derfor tilrådeligt allerede nu at gøre denne afhængighed synlig — i administrationen og, hvor det er muligt, i indkøbsaftaler.
For producenter og importører, ikke for hver leveringskonflikt
Dette emne handler om situationen, hvor en leverandør i produktets forsyningskæde ikke leverer de tekniske eller materialedata, der er nødvendige for at sammensætte det digitale produktpas. Det handler altså om informationsydelses under ESPR, ikke om en generel handelsstrid om for sen levering, kvalitet eller pris på et produkt — hertil gælder de sædvanlige kontraktlige og civilretlige regler, uafhængigt af ESPR. Det handler også specifikt om aktører i forsyningskæden som omtalt i artikel 38: parter, der leverer komponenter, materialer eller dele til den, der bringer produktet på markedet. En tvist med en kunde, distributør eller tjenesteudbyder uden for denne kæde falder ikke ind under dette. Og vigtig: artikel 38 fungerer inden for rammerne af ESPR som helhed — de konkrete data, der er obligatoriske for en produktgruppe, fastsættes først i den delegerede forordning for den gruppe. Uden en offentliggjort delegeret forordning for elektronik- og IKT-udstyr er der endnu ingen præcis liste over data, som en leverandør på dette grundlag skulle levere.
Ingen fast dato endnu: arbejdsplanen nævner 2027 som det tidligste tidspunkt
Der er endnu ikke offentliggjort en delegeret forordning for elektronik- og IKT-apparater. Den Europæiske Kommissions arbejdsplan for 2025-2030 nævner delegerede forordninger for disse kategorier fra 2027, separat for hver delkategori. Så længe en sådan forordning ikke foreligger, gælder der for elektronik og IKT endnu ingen konkrete forpligtelser til at levere pasdata — hverken for producenten eller importøren, og derfor heller ikke for dennes leverandører på grundlag af artikel 38. Det, der indtil da gælder, er det generelle rammebetingelser i selve forordningen: rollefordelingen mellem producent og forsyningskæde, som beskrevet i artikler 27 og 38, er allerede fastlagt. Så snart den delegerede forordning for en delkategori er offentliggjort, tilføjes her datoen og indholdet heraf.
Fire trin i praksis
Hvis du allerede nu har at gøre med en leverandør, som ikke leverer relevante data, kan det være fornuftigt at tackle det i fire trin. For det første: kontrollere, om dit eget produkt allerede falder under en offentliggjort delegeret handling — uden en handling er der endnu ingen direkte juridisk forpligtelse på grundlag af artikel 38 for den pågældende produktgruppe, men der kommer en. Derefter: fastlægge anmodningen til leverandøren skriftligt med en klar beskrivelse af, hvilke data der er nødvendige, og hvad de skal bruges til. Dernæst: så vidt muligt inkorporere denne forpligtelse i nye eller fornyede leveringskontrakter og indkøbsbetingelser, så datalevering ikke udelukkende behøver at hvile på forordningen, men også er kontraktfastlagt. Endelig: holde øje med eget ansvar som fabrikant eller importør — artikel 27 placerer det ansvar hos den, der bringer produktet på markedet, således at manglende data fra en leverandør ikke fritager denne part fra eget ansvar. Dokumentation af anmodninger og forsøg på at indhente data er derfor ikke unødvendig luksus, men en del af at godtgøre omsorgsfuld adfærd.
Grundlaget: artikel 38 og artikel 27 i ESPR
Denne forklaring bygger på to artikler fra Forordning (EU) 2024/1781. Artikel 38 fastlægger krav til aktører i leverandørkæden og danner dermed det juridiske grundlag for at anmode en leverandør om data, som er nødvendige for overholdelse af forordningen — herunder digitaliseringen af produktpasporttet. Artikel 27 beskriver forpligtelserne for fabrikanter og bekræfter, at ansvaret for pasporttet forbliver hos dem, uanset hvor i kæden de underliggende data skal komme fra. For den nøjagtige ordlyd og rækkevidde af begge artikler er den officielle tekst på EUR-Lex den relevante kilde.
Hvis du allerede nu er konfronteret med denne afhængighed, kan du begynde med at kortlægge, hvilke leverandører som leverer hvilke data, dokumentere det i din egen administration og påbegynde samtaler med leverandører om fremtidig dataudlevering nu — længe før en delegeret handling gør forpligtelserne konkrete for din egen produktgruppe.
Hvad dette er baseret på
- Forordning (EU) 2024/1781 (ESPR), artikel 38 (krav til aktører i forsyningskæden)
- Forordning (EU) 2024/1781 (ESPR), artikel 27 (fabrikanternes forpligtelser)
Selve forordningen findes på EUR-Lex. Vi henviser til hver påstand; du skal ikke tro os blot.
Hvad du konkret skal gøre
Hvad der forventes af dig
En producent, der bringer elektronik på markedet, er den, der sammensætter produktpasset og er ansvarlig for dets rigtighed. Det fremgår af artikel 27 i ESPR (Forordning (EU) 2024/1781). Men en producent fremstiller sjældent selv alle dele: motorer, printplader, batterier, kabinetler — disse kommer fra leverandører. Artikel 38 i ESPR (Forordning (EU) 2024/1781) regulerer derfor også stillingen for aktører i forsyningskæden: hvem der skal levere oplysninger, der er nødvendige for at opfylde pasportkravene.
Problemet er, at disse to artikler ikke er symmetriske. Artikel 27 placerer ansvaret for passet hos producenten. Artikel 38 omhandler leverandørernes rolle i kæden, men det ændrer ikke på, at producenten er den, der skal levere passet komplet og korrekt — selv hvis en leverandør ikke medvirker.
Producenten forbliver kontaktpunkt
For en virksomhed med 10 til 100 medarbejdere betyder det konkret, at manglende oplysninger hos en underleverandør ikke er grund til, at ens egen forpligtelse bortfalder. Et hul i passet er stadig et hul, uanset hvor årsagen ligger. Det gør forholdet til leverandører ikke frivilligt: det er ikke kun et indkøbsspørgsmål, det er en betingelse for selv at kunne opfylde ESPR.
Oplysninger afkrævet rettidigt og korrekt
Den praktiske side heraf er, at en virksomhed på et tidspunkt skal fastlægge, hvilke oplysninger der er brug for, fra hvem, og hvornår. Det starter ofte med spørgsmålet hvilke oplysninger skal jeg anmode min elektronik-leverandør om — et spørgsmål, der bliver stillet tidligere end man kunne tro, nemlig allerede ved indkøb af en ny del eller en ny leverandør, ikke først når passet allerede skal sammensættes.
Virkning for underleverandører
Ved mere komplekse produkter er der endnu et lag under den direkte leverandør: underleverandøren, der fremstiller en del for denne leverandør. Spørgsmålet skal min underleverandør også levere produktpasdata er især relevant for virksomheder, der arbejder med flere led i kæden. Producentens ansvar ændres ikke derved, men den praktiske afstand til datakilden bliver større, og dermed øges også risikoen for, at oplysningerne ankommer forsinket eller ufuldstændig.
Hvor det går galt i praksis
Et antal situationer genfindes igen og igen i praksis.
En leverandør leverer simpelthen ikke oplysningerne uden klart rationale — ofte fordi den egen administration ikke er indrettet til det, eller fordi ingen internt er gjort ansvarlig for denne levering.
En leverandør leverer vel oplysninger, men for sent: efter det tidspunkt, hvor passet allerede skulle være offentliggjort, eller efter leveringen af selve produktet.
En leverandør leverer oplysninger, som viser sig at være ufuldstændige eller forkerte, og først ved en efterfølgende kontrol kommer dette til lyset — se også hvordan det kan undgås via hvordan kontrollerer jeg, om min leverandørs oplysninger er korrekte.
En leverandør ændrer del eller sammensætning uden at meddele det, hvorved passet beskriver en situation, der ikke længere svarer til det leverede produkt — dette er især relevant, når et produkt varierer fra produktionsserie til produktionsserie, se mit produkt varierer per batch hvordan udfylder jeg så passet.
En indkøber har aldrig fastlagt i kontraktens vilkår, at pasportoplysninger er en del af leveringen, hvorfor der kontraktligt intet er at falde tilbage på, hvis oplysningerne udebliver.
Hvad du kan dokumentere
For ikke at være afhængig af en leverandørs imødekommenhed er det hensigtsmæssigt at aftale vilkår på forhånd og skriftligt, i stedet for at drøfte dem først, når oplysningerne allerede mangler.
- Indkøbsbetingelsen for datalevering. Forpligtelsen til at levere pasportoplysninger kan blive en del af indkøbskontrakten selv, herunder tidspunktet for, hvornår oplysningerne skal leveres. Se hvordan fastlægger jeg leveringen af pasportoplysninger i min indkøbskontrakt for strukturen heraf.
- En fast procedure over for en modvillig leverandør. Hvis en leverandør ikke ønsker at medvirke til en tilpasning af de eksisterende vilkår, er det en særskilt situation med en egen tilgang — behandlet under min leverandør nægter at tilpasse indkøbsbetingelserne til passet.
- Et overblik over alle leverandører pr. komponent. For komponenter, der kan komme fra flere leverandører, er det vigtigt at fastlægge, hvilken leverandør der hører til hvilken produktbatch eller hvilken model — se jeg har flere leverandører til det samme komponent hvordan fungerer det med passet.
- Et kontrolpunkt før publicering. Et fast punkt i processen, hvor modtagne data gennemses for fuldstændighed og rimelighed, før produktpasset samles og publiceres.
- En log over korrespondance med leverandøren. Datoer for anmodning, påmindelse og eventuel modtagelse af data, så det er påviselig, hvilke trin der er taget — nyttig ved en leverandør, der konsekvent leverer sent.
- Særlige aftaler ved import fra uden for EU. For virksomheder, der indhenter komponenter eller komplette produkter fra uden for EU, gælder særlige opmærksomhedspunkter omkring, hvem der indsamler og videregiver, hvilke data — se hvad betyder produktpasset, hvis jeg importerer elektronik fra uden for Det Europæiske Unionen.
Disse fastlæggelser gør problemet med en leverandør, der ikke leverer noget, ikke umuligt, men vel håndterbart: der ligger så en spor af aftalte aftaler og tagne trin, i stedet for en producent, der står tomhåndet tilbage, når data udebliver.
Dette er ingen juridisk rådgivning. Denne side giver generel information om de regler, som denne platform handler om. Vi kender din situation ikke. Ved tvivl om din egen situation bør du konsultere en jurist eller den relevante tilsynsmyndighed.
Skrevet med AI baseret på ovenstående kilder, kontrolleret af en person den 2026-08-22. Stemmer der noget ikke? Lad os vide — rettelser får prioritet.